Hvad er stress?

Stress er en naturlig tilstand – en biologisk mekanisme vi alle er født med, som bliver aktiveret for at hjælpe os i farlige eller kritiske situationer.

Stress gør os i stand til at yde ekstra i en presset eller farlig situation. Vores krop bliver gjort klar til at kunne yde sit maksimale.

Så stress kan være godt, hvis det altså ikke varer for længe.

Stress opstår oftest når vi føler at kravene overstiger vores ressourcer. Det kan være en mindre og tidsafgrænset ting eller hændelse:
Vi kan opleve stress i trafikken, før en eksamen, før og under et vigtigt møde eller hvis vi skal tale i en forsamling.Det er stresshormonerne adrenalin og kortisol der bringer os i tilstanden.
Den ubevidste del af din hjerne vurderer at du kan være udsat for trusler, utilfredshed og angst og det får kroppen til at udløse stresshormonet adrenalin.

Det kan give:

– hjertebanken
– sved i håndfladerne
– sommerfugle i maven
– tissetrang
– spændte muskler
– ændret åndedræt

Når adrenalinhormonet er blevet frigivet, vil kroppen også frigive langtidsstresshormonet kortisol.

Kortisol er ”skurken” ved stress, fordi det er det hormon, der på lang sigt skader dig mest. Kortisol udskilles i kroppen som en reaktion på en udefinerbar trussel.
Du bliver forfulgt, men du ved ikke hvad, der forfølger dig. Du oplever, at du ikke har nogen handlemuligheder.

Kortisol reagerer på noget diffust og ukontrollerbart. Det kan være, du ikke er helt sikker på, hvad dine arbejdsopgaver er. Du er måske usikker på, hvad din chef forventer af dig, du føler ikke, du slår til som mor/far, kæreste eller på jobbet eller du lever et liv, som du ikke ønsker og er utilfreds med

Kortisol er med til at mobilisere din krop og din hjerne til at kunne yde sit maksimale.
Kortisol gør kroppen ”kampklar” så den fx bliver i stand til at hele sår hurtigere, hvilket kan være godt efter f.eks. en operation eller lign.

Vi bliver altså mere fokuserede, vores sanser skærpes og der bliver tænkt hurtige tanker.

Det er bl.a. også derfor at vi er i stand til at komme hurtigt ud af døren, hvis vi har sovet over os om morgenen – vi bliver knivskarpe og kan klare det hele på den halve tid.

Og det kan jo alt sammen være meget godt – hvis det altså kun er noget vi oplever i kort tid. Efterhånden falder vi til ro og vi vil begynde at udskille vores stresshormoner igen.

Men hvis vi bliver i tilstanden i for lang tid vil især kortisol begynde at lave ballade i kroppen. Kortisolet produceres i store mængder ved vrede, angst og søvnmangel. Men Kortisol svækker også adrenalinproduktionen, så efter lidt tid vil du begynde at blive træt, ligeglad og passiv. Du kan miste overblikket, blive glemsom og i sidste ende blive angst og depressiv.

Stress kan opdeles i tre kategorier:

Den kortvarige belastning (timer) – som vi sjældent bliver belastet af

Den langvarige belastning (dage/uger) som er mere alvorlig

Og den kroniske belastning, som kan tage måneder og år og hvor de fleste bliver rigtig syge.